Bliv en del af et kompetent og dedikeret udviklingsteam.
CIM Mobility søger en Full Stack softwareudvikler med arbejdsplads i Struer.
Vi skaber kommunikations-løsninger, der letter hverdagens administrative opgaver for medarbejdere fra mange forskellige faglige områder. Vores avancerede softwareløsninger har en overskuelig brugerflade, der kan anvendes af mange forskellige brugere, mobiltyper og til enhver tovejskommunikation. Vi udvikler komplette softwareløsninger til SMS- og trådløs kommunikation, der er lette at implementere og bruge i hverdagen.
Vores udviklingsteam har stærke faglige kompetencer og fornemmelser for vores kunders ønsker og behov.
Jobbet:
Udviklingsteamet arbejder med softwareudvikling baseret på Microsoft teknologier, og du skal arbejde med opgaver i C# og .NET
Faglige kvalifikationer:
- Indgående erfaring med udvikling i C# og .NET.
- Praktisk erfaring med ASP.NET Core, Web API, MVC og evt. Xamarin.
- Forståelse for Databaser og databaseudvikling.
Personlige kvalifikationer:
- Du kan indgå i projektgrupper internt og med kunder.
- Du kan bidrage til udviklingen af teamets samlede kompetencer.
- Du har interesse i personlig dygtiggørelse indenfor Microsoft teknologier.
- Du kan bistå i 3. level support på udviklede systemer.
Generelt er du:
Ansvarsbevidst og har en positiv tilgang til arbejdet. Du byder gerne ind med erfaringer og løsningsforslag i projektarbejdet. Du har en faglighed som gør, at du er i stand til at levere på et højt niveau og sparre med kollegaer.
Du kan arbejde selvstændigt og med fokus på at levere værdiskabende løsninger for virksomhedens kunder.
Du kommunikerer på både dansk og engelsk i skrift og tale. Du evner både at arbejde selvstændigt og som teammedlem.
Spørgsmål og ansøgninger sendes til:
Theis Boddum
Head of Software Development